Billige fjerbolde

Hvad kendetegner en god billig fjerbold?

Personligt synes jeg det vigtigste er at billige fjerbolde flyver stabilt i luften. Den skal ikke snurre for hurtigt eller for langsomt. Den skal heller ikke være for tung i den ene side, så den wobler. Hvis fjerbolden ikke flyver som den skal kan det være lige meget hvor billig den er, for så er den ikke til at spille med. Grunden til en fjerbold kan woble eller snurre for hurtigt eller for langsomt kan være sammensætningen af fjerene. Hvis der ud af de 16 fjer er en der er markant tungere eller lettere end de andre så vil den billige fjerbold få en ubalance og derved komme til at flyve og woble (ryste lidt) i luften. Hvis en fjerbold gør dette kan man ikke gøre noget ved det, da det ikke er til at se hvilken fjer det drejer sig om og selv hvis man finder den fjer som er problemet kan man jo ikke bare skifte den ud eller gøre den tungere eller lettere. Så hvis man har købt fjerbolde der er så billige at de ikke flyver ordenligt så kan man ikke bruge dem til noget og er efter min mening nød til at finde et andet mærke eller betale lidt mere næste gang.

Holdbarheden

Hvordan holde de billige fjerbolde så? Holdbarheden er jo det som afgøre om man har gjort et godt køb, eller om man har betalt for meget for noget billig bras. 60% af holdbarheden ligger i fjerbolden, hvilke fjer er der brugt, hvilken lim og hvilken syninger. Der er ikke en af de førnævnte 3 ting som kan stå alene og sikre en længer holdbarhed. Fjerene på billige fjerbolde kan være nok så gode, men hvis limen ikke er god og syningerne ikke holder, så går bolden alligevel i stykker. Det samme gælder den anden vej rundt, hvis syninger og lim er super godt og stærkt, men fjerene er fra en gammel høne, så holder bolden heller ikke så længe.

Fjerene

Som hovedregel bruger man 2 typer af fjer til fremstilling af fjerbolde. Gåsefjer og andefjer. Gåsefjer er kraftigere og mere hvide end andefjer og er derfor brugt i de dyre fjerbolde. De billigere fjerbolde benytter ofte andefjer. Inden for hver fjertype er der forskellige kvaliteter alt efter hvor på vingen fjeren sidder og om det er på højere eller venstre vinge, samt farven på fjeren. Jo hvidere fjeren er jo dyrere er den og jo kraftigere den er jo højere er prisen også, indtil et vis punkt. For hvis en fjer bliver for kraftig så er den ikke smidig længer og vil derfor nemmere knække. Og en knækket fjer er lig med en ny fjerbold. Det som gør en fjerbold smidig og holdbar er et fedstof der hedde lanolin. Lanolinen gør fjeren mere modstandsdygtig over for kulde og hjælper dermed fuglen med at holde varmen. Der er derfor også en smule forskel på om fjerene kommer fra en fugle der har levet sin sidste tid om vinteren eller om sommeren. Men der er ikke nogen producenter af fjerbolde der kun bruger ”vinter” fjer, så vi kan ikke købe bolde ud fra denne antagelse. Ud over lanolinen så har placeringen af fjeren på vingen også en rolle. De kraftigste fjer sidder inderst på vingen og er derfor de bedste, der er ikke så mage af de gode fjer på en vinge så derfor stiger prisen markant når en producent vælger denne type fjer til sin fjerbold.

Kork, syning og lim

Proppen på en fjerbold er også ekstrem vigtig og her er der også penge at spare i forhold til kvalitet og holdbarhed. Kork er som så meget andet en mangelvare og derfor stiger prisen på denne træsort hele tiden. I de dyre fjerbolde er der ren kork i proppen, også kaldet 3-layer kork. For at få mere stabilitet og holdbarhed i korken lægger man den i 3 lag med lim imellem. Limen stabilisere korken, så den ikke bliver skæv når der bliver slået til bolden. I de lidt billiger bolde bruges der kun 2 lags kork, hvilket giver en lidt mindre holdbarhed og i de helt billige fjerbolde bruges der enten syntetisk kork eller en kombination af syntetisk og rigtig kork.

Limene og syningerne imellem fejerene er det som sørger for at strukturen i fjerbolden bibeholdes selvom den bliver slået til flere 100 gange. Over korkproppen imellem fjerene er der 2 ringe med syninger der binder stilken på fjerene sammen og sørger for at en enkelt fjer ikke kan vride sig løs. Disse syninger er ligesom bunden af fjerene som er boret net i korkproppen limet så de sidder fast. De 2 ringe af syninger er også limet så de bliver stive og holder formen selvom de bliver slået til. Lige som med om de billige fjerbolde wobler eller flyver dårligt, så kan en dårlig lim eller syning også ødelægge en fjerbold. Og ligesom med flyveegenskaberne så er disse 2 ting ikke noget vi som spiller kan gøre ved. Derfor er dette noget vi skal have styr på inden vi kan vurdere om en bold er god eller dårlig. Så altid sørg for de basis egenskaber er på plads inden du tester fjerbolde.

10645317_10206193062296325_112719240754717442_n

Vedligehold

Her kommer de sidste 40% af forbruget til sin ret. Den eneste ting vi som spillere har mulighed for at påvirke på vores forbrug af billige fjerbolde er fjerene og hvordan fjerboldene opbevares. Fjerbolde er et naturprodukt og har derfor bedst af at blive behandlet med omhyggelighed. Det er sådan at grunden til vi smider en fjerbold ud er at den typisk knækker eller hvis man spiller med dyre fjerbolde så bliver den langsom og flosset. De dyre fjerbolde kan man glatte de flossede fjer på mange gange og fortsat spille med dem i mange dueller endnu. Der er endda producenter af fjerbolde som prøver at fremme at bolden flosser hurtigere, så den bliver langsommere i hver duel og derved gør det nemmere at holde duellen i gang.

Som almindelig fjerbold bruger er der en ting som ikke mange ved og det er at stort set alle klubber i Danmark har et såkaldt fugtskab, et klimaskab som sørger for at fjerboldene ligger med en konstant fugtighed på mellem 80 og 90%. Dette gør de fordi at fugten er med til at gøre fjerene mere smidige og derved mere holdbare. Så klubberne går bevist ind og påvirker de billige fjerbolde så de holder bedre. Hvorfor skulle man ikke også gøre dette som almindelig badmintonspiller? I gennem mange år har jeg prøvet flere forskellige fjerbolde, både dyre og billige og min konklussion er at det er nemmest at forbedre holdbarheden på en billig fjerbold end på en dyr fjerbold. Altså det er nemmere at få en billig fjerbold til at holde 30-40% længere end det er at få en dyr fjerbold til at holde længere. Grunden til dette er ene og alene at de dyre fjerbolde er lavet af ene top materialer og det vil sige at den tid du bruger på at vedligeholde dine fjerbolde er meget bedre givet ud på en billig bold end på en dyr. Man kan sammenligne det lidt med tomater.

”Du kan købe en lækker økologisk dansk tomat, som uden tvivl smager af mere end en billig konventionel hollandsk tomat, men hvis du bruger for 0,01kr salt på begge, så er forskellen i smag lige pludselig næste usynlig.”

Det samme gør sig gældende for fjerbolde. Du kan købe en dyr bold som uden tvivl er bedre at spille med end de billige, men hvis du investere tiden i at fugte dine billige fjerbolde, så kan du spare mange penge i forhold til hvis du køber de dyre fjerbolde og fugter dem eller slet ikke fugter dem.

Fugtning

Der er mange måder du kan fugte dine billige fjerbolde på. Den nemmeste er med en elkoger eller en gryde med kogende vand. Du tager så propperne af begge ender på røret og holder hver ende over det kogende vand i 5sekunder. Røret skal holdes lodret, så dampen fra det kogende vand ryger ind i røret. Når det er gjort så putter du propperne på igen og lader røret stå ved en 10-12 grader en uges tid. Fjerbolde i fugtet tilstand må helst ikke stå for varmt, da der så dannes mug inde i røret. Det er også derfor der ikke tilføres fugt i røret når det laves. Fordi når fjerbolde skal til Europa bliver de sejlet på skib og temperaturen i en skibscontainer bliver tit over 20grader, så hvis boldene var fugtet ville de mugne under transporten.

Der kommer i menuen til venstre løbene bedømmelser og tricks til vedligehold, så kig forbi bloggen når du skal købe billige fjerbolde næste gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>