I mere end 35 år har du arbejdet som maler. Ikke kunstmaler. Heller ikke skiltemaler. Bare som almindelig maler, der har sørget for, at folk fik flotte vægge, lofter og i nogle tilfælde også gulve. Dit job har givet dig en masse glæder. Det er altid rart at se en kunde blive glad, for det arbejde du har gjort for dem. Og ja, du har da også sat en ære i altid at sørge for grundig rengøring, efter arbejdet med at male er overstået. Nu er det så på tide, at du skal på pension. Det er med lidt vemod, at du overdrager din lille virksomhed til din gode assistent. Han har været hos dig i 20 år – og har her på det sidste ofte været nødt til at overtage den daglige ledelse af virksomheden. Du har jo været indlagt flere gange, som følge af de små uheld, du har været udsat for.

En grim arbejdsskade

Du har fået at vide, at du helst ikke skal gå ud alene, da det kan ske, at du falder, eller, at du kommer ud i situationer, som du ikke kan håndtere. Lægerne fortæller dig – på en meget venlig og sød måde – at du har tilegnet dig en arbejdsskade: Din hjerne har taget skade af alle de opløsningsmidler og kemikalier, som du har indåndet over de sidste mange år, som maler. Der var – for en del år siden – mange flere kemikalier og opløsningsmidler i maling – end der er i dag. Du har det sådan lidt blandet med den diagnose. De dage, hvor du har det godt, kan du godt blive gal. Du vil gerne lægge sag an imod de store producenter af maling. Hvorfor har de ikke advaret godt nok om, at der er kemikalier i de produkter, du skulle anvende?

Den bedste advokat på området

Du har lyst til at finde landets bedste arbejdsskade advokat. Få ham til at lægge sag an imod farveproducenterne. Og du ved godt, at det kommer du nok aldrig til at få gjort. Producenternes advokater vil jo bare kunne sige, at du selv kunne have taget dine forbehold og ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Og det er jo sandt nok. Eller er det? En lille maler, der kæmper for at kunne forsørge sin familie, som arbejder 12 – 14 timer dagligt, har måske ikke lige tiden – eller kapaciteten til at huske at købe særlige masker.

De værste dage

De dage, hvor du ikke har det særligt godt, bliver din hustru hos dig og sørger for, at du har det godt og behageligt. I går måske en lille tur i din smukke have. Du føler på hegnets træværk og kan fortælle hende, at det skal males. Men du får ikke lov til at komme tæt på en pensel. Din arbejdsskade er farlig for dig. Ikke sådan umiddelbart. Men den kan blive det – især hvis du er alene på de dårlige dage. Du kan jo i nogle tilfælde også blive lidt aggressiv. Ikke sådan at forstå, at du bliver voldelig. Du begynder bare at skælde ud på alt og alle – og det kan være meget højlydt og føre til grusomme misforståelser.