Ved du, hvem der gennemsnitligt har mest plads at bo på? De enlige! Ifølge Danmarks Statistik havde de enlige i gennemsnit en bolig på 85 m2. Husstande med 2 personer var ca. 120 m2 store, hvilket vil sige at en person havde 60 m2 at rutte rundt på. Og ja, tallet for det gennemsnitlige areal, personer havde til rådighed, falder eftersom antallet af personer i husstanden vokser. Det er sådan set logisk nok. Men generelt, så må vi sige, at vi har ret mange m2 til rådighed i vores boliger. Derfor er det lidt underligt at besøge en lejlighed inde i centrum, hvor de fleste boliger kun er udstyret med københavnerbadeværelser (som i gennemsnit er på mellem 0,8 og 1,5 m2.)

Det lille badeværelse i byboligen

Disse boliger bebos oftest af enlige. Hvordan kan de tillade sig selv det? De har fået lavet et stort samtalekøkken, fordi sådan et skal man bare have. En stue er blevet inddraget i køkkenrummet. Hvorfor har de ikke også sørget for at gøre noget ved badeværelset, så livskvaliteten kommer helt i top? Vi bruger jo meget tid på badeværelset. Og ville det ikke være nemt at lave en lækker bruseniche, med gode brusedøre, så rummet ikke bliver farligt at bruge på grund af vandpytter på gulvet? Ville det ikke være nemt eventuelt at sætte et badekar op i et større badeværelse, så livet kan leves fuldt ud?

Ja, jeg forstår godt, at du ikke laver badeværelset om, – eller køkkenet for den sags skyld – hvis du bor til leje. Men så vidt jeg har forstået, så taler vi om ejerlejligheder. Og her er det da muligt at få tilladelse til at ændre indretningen, så du ikke skal benytte et miserabelt lille badeværelse hver dag. Du skal sørge for at etablere et godt badeværelse, så du sætter dig selv i stand til at kunne nyde hele din bolig.

Det moderne badeværelse i den mindre bolig

Indtil for nyligt har tendensen været, at vi byggede større og større boliger. Sådan er det ikke længere. Vi har fundet ud af, at vi sagtens kan leve med mindre plads. Så: dér, hvor vi byggede boliger på mellem 140 og 160 m2 for ti år siden, så er tendensen, at boligen til hele familien ikke behøver at være mere end 120 m2. Til gengæld bygger vi meget mere klimavenligt – og vi skorter heller ikke på livskvaliteten, vores nye bolig skal tilbyde os.

Vi sørger for god isolering. Godt og spændende lysindfald i rummene. Vi laver samtalekøkkener. Og badeværelserne er ikke længere ’tabu-rum’. Nej vi gør noget ud af badeværelset. Vi sørger for, at der er god ventilation – og mulighed for udluftning. Vi bygger ikke længere mørke brusenicher, som skal lukkes med brusedøre. Vi laver bruseafdeling i badeværelset, som vi afskærmer med en flot fritstående brusevæg i glas.

Det fritstående badekar

Vi sætter måske endda et fritstående badekar op, så vi også kan nyde et skumbad i ny og næ. Vi sørger for at designet er smukt og i den stil, som vi kan lide det: Funktionelt og stramt – eller lidt mere landligt med krummelurer på badekarrets fødder og armaturerne. Vi er opfindsomme og får indrettet rummene så de giver os både plads, men også fungerer efter hensigten. Og ja, det er da rigtigt, at både køkken og badeværelse optager mere plads i boligen.

Men ærlig talt: Er der noget at sige til det? Det er jo de rum, som bruges mest af hele familien. Så hvorfor skal disse rum – især badeværelset – ikke have prioritet, når vi bygger den nye bolig? Det skal det da. Ingen gider at bo et sted, hvor tingene ikke fungerer. Og i et badeværelse, der skal der altså ikke være fare for at nogen kommer til skade eller falder, fordi bruseafdelingen ikke har gode, afskærmende brusevægge.

P.S.: Her er flere gode tips til badeværelset.