Er du klar over, at i 2021 købte danskerne for lige under 182 mia. kroner via e-handel? Det er ret mange penge – og der er dermed altså også tale om ret mange forsendelser, som de e-handlende har sendt med de forskellige kurer- eller pakkepostfirmaer. De fleste af disse forsendelser har indeholdt bobleplast og boblepapir, fordi afsenderen har villet beskytte det produkt, som kunden købte. Fornuftigt nok. Men oven i det store tal for e-handel skal vi også lige kalkulere med den del af handelen, som ikke blev foretaget via nettet, men derimod i de fysiske butikker. Hvor meget der blev handlet for i alt i 2021 er der lidt uenighed om. Men generelt anslås det, at der i alt blev omsat for mere end 400 mia. kroner. Heraf stod internethandelen for lige knapt 50%.
Stort forbrug af indpakning
Hvor mange af de produkter, der ikke blev handlet via internettet, men som skulle pakkes ind, er umuligt for os at få tal på. Men lad os vedtage af ca. halvdelen blev pakket ind. Enten fordi kunden fortalte, at det var en gave – eller fordi kunden skulle ud på en rejse med mange strabadser.
Det betyder, at der i 2021 blev pakket ca. 270 millioner pakker ind. Og de har med sikkerhed indeholdt mindst et stykke bobleplast. Tallet 270.000.000 er baseret på, at vi ved, at i 2020 blev der indleveret godt 180.000.000 til forskellige post-, pakke- og kurerfirmaer. Så 270.000.000 er et beskedent tal for 2021.
Kilometervis af bobleplast
Men det er sådan set ikke antallet af pakker, der bliver sendt, eller blot pakket ind, der er imponerende. Det er længden af alle de ruller bobleplast, der anvendes. Lad os antage, at der er ca. 50 cm bobleplast i hver pakke – sådan i gennemsnit, ikke? Det svarer til, at vi bruger mere end 135.000 km bobleplast på indpakning – hvert år. Bare i Danmark. For lige at sætte det tal i perspektiv, så kan jeg oplyse dig om at jordens omkreds (ved ækvator) er lige godt 40.000 km! Og nu er det, at regnestykket så begynder at blive rigtigt kompliceret: Bobleplast kan nemlig købes i forskellige bredder! Og det vil være totalt umuligt at lave et regnestykke for, hvor mange m2 bobleplast, der anvendes årligt. Vi kan dog være ret sikre på at den ene side af regnestykket vil indeholde tallet 135.000! Jeg skal nok afholde mig fra at kaste mig ud i dette regnestykke. Der er for mange ukendte variabler. Så lad mig hellere komme frem til det, jeg egentlig gerne vil spørge om:
Er bobleplast miljøvenligt?
Er bobleplast miljøvenligt? Jeg er ikke så sikker. Jeg ved dog, at der findes miljøvenlige varianter af bobleplast. Du kan finde bobleplast, som i virkeligheden er fremstillet af genbrugspapir. Det beskytter lige så godt som almindeligt bobleplast. Det seneste skud på denne stamme er, at du også kan få bobleplast, der faktisk er lavet af uld, der er gået til spilde hos spinderierne! Hvad du vælger at bruge, er naturligvis op til dig. Jeg ved godt, hvad jeg selv vil bruge, næste gang jeg skal sende et objekt, der ikke må få hårde stød under selve forsendelsen.