Selvom der er gjort meget for ligestilling, så er det altså stadigvæk meget svært at være handicappet her i landet. Det, som jeg tænker på, er, at det kan være meget svært at finde et job, hvis du er handicappet. Der er naturligvis nogle ting, som du ikke kan – rent fysisk. Og der er måske også nogle ting, som du ikke kan mentalt. Fx sådan noget som at bruge dine arm eller ben korrekt. Eller arbejde koncentreret i mange timer ad gangen. Det må du acceptere. Men du skal altså også lige vide, at der er velfærdsteknologiske hjælpemidler, som din eventuelle arbejdsgiver skal investere i, hvis du faktisk er den bedste kandidat til jobbet.

Tilskud

Ofte vil arbejdsgiveren kunne få tilskud (fra staten – og op til 100%) til anskaffelsen af disse hjælpemidler. De kan nemlig være rigtigt dyre. Men de kan faktisk være en god investering for arbejdsgiveren. Og har han – eller hun – mulighed for at få tilskud, så er der faktisk ikke nogen grund til, at du ikke skal have jobbet, som du ansøger om. Og det vil være meget uetisk af arbejdsgiveren at afvise dig, fordi der skal laves en ansøgning om tilskud.

Her kan du selvfølgelig gøre det, at du tilbyder arbejdsgiveren – som din første opgave – at du hjælper med at få ansøgningen afsted. Det vil vise arbejdsgiveren, at du virkeligt gerne vil arbejde for organisationen – og samtidigt vil det også vise, at du har erfaring med at skrive – eller udfylde – ansøgningsskemaer til staten. Det viser også, at du er parat til at gøre ting, som egentlig ikke ligger inde for dit kompetencefelt.

Velfærdsteknologi

Men hvad er det så for nogle hjælpemidler, som I kan søge om økonomisk støtte til? Ja, lad mig komme med et eksempel på velfærdsteknologiske hjælpemidler, som din arbejdsgiver kan få støtte til: Fx en armstøtte. Du har måske en meget svag højre arm og dit job kræver, at du skal taste meget. Tastearbejde er krævende. Og er musklerne svage, så har du brug for hjælp, så du ikke udvikler skader andre steder i din krop. (Fx i nakken, skulderen eller ryggen.)

Der findes en lang liste over velfærdsteknologiske produkter, som I kan søge om finansiel støtte til. Det, du skal gøre, er at kunne forklare en eventuel kommende arbejdsgiver om dit behov – og – henvise ham eller hende til listen over produkter, som I kan søge om støtte til, og så tilbyde, at du gør arbejdet. Dette vil vise arbejdsgiveren, at du tager din fremtidige arbejdsplads, dig selv, dine kollegaer og hele organisationen, alvorligt.

Elektroniske hjælpemidler

Hvis du kan fortælle mig, at en arbejdsgiver ikke vil lytte til dig, når du fortæller om disse muligheder, så siger du faktisk til mig, at den specifikke arbejdsgiver ikke er ok. Og derfor skal du skynde dig videre i din jobsøgning. Du fortjener ikke at arbejde for en arbejdsgiver, der er ligeglad med at få støtte til velfærdsteknologiske hjælpemidler. Derfor: Lav dit hjemmearbejde så godt du kan: 1: Skriv en god ansøgning. 2: Find ud af, hvordan I søger om støtte til køb af de velfærdsteknologiske produkter og elektroniske hjælpemidler, som du har brug for.